Arvid Nilsson Store System i Bygmas nye flagskibsforretning i København – Arvid Nilsson

Arvid Nilsson Store System i Bygmas nye flagskibsforretning i København

I foråret blev Bygmas nye store proff- og logistikcenter Bygma København indviet. Flagskibsbutikken ligger ved Oliehavnsbroen – kun to kilometer fra det centrale København. Her kan kunderne købe kvalitetsbefæstelse fra Arvid Nilsson både i løsvægt og i miljøvenlig emballage.

Bygma København er Bygma-koncernens største afhentningsforretning og har et stort udvalg af professionelle og bæredygtige byggematerialer. Sortimentet er primært målrettet professionelle kunder. Proffcenteret understøtter Bygmas strategi om at øge tilstedeværelsen i de større byer.

Her kan kunderne nemt finde den rigtige kvalitetsbefæstelse i Arvid Nilssons Store System, et smart butikskoncept, hvor produkterne vises på en overskuelig måde i forskellige produktgrupper og til forskellige anvendelsesområder.

– Store System er enkelt og overskueligt både for os og for kunderne. Reolernes struktur giver et godt overblik over sortimentet, siger Isabella Krause Holbech Jørgensen, Salgsleder Proff.

Butikschef Christian Hassø mener, at en af de største fordele ved Arvid Nilsson Store System er muligheden for at sælge skruer i løs vægt.

– Vi er rigtig glade for, at vi kan tilbyde vores kunder befæstelse i løs vægt. Det er nemt for kunderne at blande og vælge, hvad de skal bruge og veje det ved kassen. Hvis kunderne kun har behov for små mængder, behøver de ikke købe store pakker. Spild reduceres, fordi nogle ellers åbner emballagen og kun tager enkelte produkter ud, siger han.

At sælge i løs vægt er godt for miljøet, fordi det reducerer spild og unødvendig emballage. På hylderne finder man også Arvid Nilssons unikke og prisvindende Miljøboks, en vandafvisende papemballage, der er nem at genanvende. At kunne tilbyde klimasmarte emballager passer godt til Bygmas omfattende klima- og bæredygtighedsarbejde, som gennemsyrer den nye butik. Blandt andet drives trucks af el, og varer leveres med elektrisk lastbil.

Nu ser Christian og Isabella frem til at byde flere kunder velkommen i den nye flagskibsbutik i København. Kunderne inviteres ofte til forskellige arrangementer, såsom gratis morgenmad om tirsdagen og gratis frokost om torsdagen.

– Vi tror på en øget tilstrømning af kunder. Vi har en fantastisk beliggenhed nær det centrale København, og det er et område, hvor der bygges og skal bygges rigtig mange boliger i fremtiden.